Camilla Skovbølle

Sundhedshuset - Camilla SkovbølleCamilla Skovbølle

Telefon: 81 72 20 72
E-mail: kontakt@skovboelle.com
www.skovboelle.com

Uddannelse
Cand. mag. i Psykologi og Sundhedsfremme, Roskilde Universitet
Healeruddannelse, ETTF Kolding




Prisliste
Individuel terapi (60 min.): 850 kr.
Healing inkl. samtale (60 min.): 650 kr.
Healing af dyr inkl. samtale med ejer (ca. 45 min.): 500 kr.

Terapi
Terapi er samtaler mellem dig og mig, der hjælper dig til at få overblik over og forstå dine tanke- og handlemønstre, for herefter at kunne arbejde med at ændre de tanker/ handlinger, der ikke længere hjælper dig.

Min tilgang er hovedsageligt samtalefokuseret, og jeg benytter kropsorienteret terapiformer, hvis det giver mening for din healingsproces. Det kan f.eks. være åndedrætsøvelser, afspænding, kropsorienteret meditationer, o.l., hvor øget kropsbevidsthed er i centrum.

Fordi vi mennesker indeholder mange aspekter (tanker, krop, sociale, mm.) er min terapeutiske tilgang holistisk terapi, dvs. jeg ser på hele mennesket, og jeg tager udgangspunkt i det, du har det svært med her og nu, dvs. jeg vil ikke fokusere på eksempelvis din opvækst, medmindre det giver mening at gøre det.

Terapi kan derfor afhjælpe mange forskellige former for problemer, det kan f.eks. være lavt selvværd, angst, stress, depression, konflikter (indre og mellemmenneskelige), spiseforstyrrelse og øvrige selvskadende adfærd, kriser, og meget andet.

Healing
Healing er en naturlig proces som vores krop og sind gør helt af sig selv, hver dag, hele vores liv. Vores kroppe er simpelthen lavet til at selv-heale, og når du bliver healet af mig, er det denne naturlige proces jeg understøtter og hjælper på vej.

Der kan nemlig ske det, at f.eks. traumer, chok, skuffelse, vrede, negative og vedvarende tankemønstre, mm. bliver til overbevisninger, som krop og/eller sind kan have svært ved at selv-heale af forskellige årsager. Det kan også være at du lever et stresset liv, som gør at krop og sind ikke har mulighed for at selv-heale, sådan som den har behov for.

Hvis du føler at du sidder fast i livet på den ene eller anden måde (kropsligt som mentalt), kan healing være løsningen for dig.

Ligesom terapi er enhver healing individuel, og jeg healer det, som jeg mærker du har behov for. Healing er så fantastisk indrettet at du bliver healet lige netop dér hvor du har behov for det, uden at du på forhånd behøver fortælle mig hvad du gerne vil heales for.

Efter healingen snakker vi sammen, hvor jeg fortæller hvad jeg har healet, og hvad du selv kan gøre for at forbedre din situation, hvad enten det er fysisk eller psykisk betonet.

Vi er aldrig prisgivet i forhold til vores udfordringer i livet, vi kan altid gøre noget for at forbedre vores situation, hvor svært det hele end kan synes.

Healing af dyr
Det lyder måske mærkeligt at man kan heale dyr, men faktisk er der ikke den store forskel på at heale dyr og heale mennesker (bortset fra den efterfølgende samtale, som jeg ikke har med det pågældende dyr, men med ejeren).

Det er meget forskelligt hvad folk kontakter mig med i forhold til at heale deres dyr. Det kan være fysiske problemer, eller en oplevelse af at dyret har ændret adfærd. Det kan også være at du har svært ved at finde ud af hvad dit dyr fejler, det kan jeg også hjælpe med at finde ud af.

Jeg henviser til dyrelæge, såfremt dette er nødvendigt.

Jeg healer udelukkende dyr hjemme hos dem selv, dvs. jeg kommer hjem til jer, da det kan virke meget forstyrrende for de fleste dyr at blive healet andre steder end deres velkendte hjem.

Transport er inkluderet i prisen, så længe du bor i en radius af 25 km. af Nykøbing F. Bor du længere væk, oplyser jeg dig om pris af transport når du kontakter mig. Det bliver sjældent mere end 50 kr. yderligere i transport, alt efter hvor du bor.

Du er velkommen til at ringe eller sende mig en SMS på telefon: 81 72 20 72 for at booke tid eller høre nærmere om behandlingerne, eller send mig en mail på: kontakt@skovboelle.com

Du kan også læse mere på min hjemmeside: www.skovboelle.com

Der er ikke noget du skal medbringe til behandlingerne.

Betaling kan ske kontant eller via MobilePay.